Havenissens historie
Havenissen er yngre end gårdnissen, men ældre end de fleste tror. Hans historie går gennem fyrstelige haver, tyske lerværksteder og helt almindelige forhaver.
-
1600- og 1700-tallet
Figurer i de fine haver
I barokkens og rokokoens store haver var det moderne at stille figurer op mellem hækkene: guder, dyr og små komiske skikkelser i sten. Skikken med at pynte haven med figurer er altså gammel, men figurerne var dyre og forbeholdt de rigeste.
-
1800-tallet
Lerværkstederne i Tyskland
I Thüringen i Midttyskland begyndte værksteder, der i forvejen lavede figurer i brændt ler, at fremstille små skæggede mænd med spidse huer til haver. Figurerne var inspireret af sagnenes dværge og bjergmænd, der arbejdede i minerne, og derfor bærer mange havenisser stadig skovl, hakke eller lanterne. Fordi de kunne støbes i forme, blev de billige nok til almindelige mennesker.
-
Slutningen af 1800-tallet
Nissen rejser ud
Fra Tyskland bredte havenissen sig til England, Frankrig, Skandinavien og videre. I mange lande blev han et billede på en hyggelig, velholdt have, og han stod ofte ved bedene eller ved havedammen.
-
1900-tallet
Fra ler til beton og plast
Efter midten af 1900-tallet kom havenisser i beton og senere i kunststof. De var billigere og lettere og kunne laves i store mængder. Nisser i brændt ler findes stadig og er populære blandt samlere, fordi de håndmalede farver og detaljerne er finere.
-
I dag
Pynt, humor og samlerobjekt
I dag findes havenisser i alle stilarter, fra de klassiske med skovl og pibe til nisser med solbriller eller fiskestang. For nogle er de nostalgi, for andre et lille glimt i øjet i en ellers stram have.
Hvorfor den røde hue?
Den røde, spidse hue går igen i både den danske gårdnisse og den tyske havenisse. I folketroen var nissen klædt i gråt vadmel med rød hue, og på de tyske lerfigurer blev huen ofte malet rød, så den lyste op mellem det grønne. Den røde farve gør det også let at få øje på nissen i et tæt bed.